3 tips til design af hjemmeside

Med digitaliseringens hastige udvikling, er det ikke noget nyt, at det er altafgørende som virksomhed, at der er samspil mellem ens hjemmeside og ens produkter og brand. Uden samspil, kan det være svært at blive klog på virksomheden og dens produkter, og man kan som forbruger fristes til at tro, at en hjemmeside er det rene svindel og bedrageri, hvis designet af den ikke er optimalt. Én ting er at der skal være det omtalte samspil, men der er flere faktorer, der er værd at tage højde for, når man designer en hjemmeside. Derfor kommer denne guide med tips til design af hjemmesider.

1. Gør det tydeligt, hvad hjemmesiden indebærer, og hvem den skal henvende sig til

Det er vigtigt at have en hjemmeside, hvor det er tydeligt for den besøgende, hvad hjemmesidens profil er. Det vil sige, hvad hjemmesiden handler om, hvem der står bag den, og hvem den gerne skal henvende sig til. Sørg hertil for, at virksomhedens logo fremgår tydeligt på hjemmesiden. Ved altid at have i tankerne, hvad hjemmesiden drejer sig om, kan det være med til at sikre, at der er samspil mellem ens brand og produkter og ens hjemmeside. Dette gøres igennem det visuelle udtryk og design på din hjemmeside. Bruger man blot en helt standardiseret skabelon til sin hjemmeside, vil det ikke på samme måde udtrykke virksomhedens brand og identitet hos forbrugeren. Dertil kan andre virksomheder bruge den samme skabelon, f.eks. din nærmest konkurrent, hvilket bestemt ikke vil bidrage til en konkurrencemæssig fordel for din virksomhed på den front.

Når ens hjemmeside tydeligt bærer præg af, hvem virksomheden er og hvad den står for, er det med til at skabe troværdighed hos forbrugeren, hvilket er en stor fordel, når man skal forsøge at tillokke potentielle kunder til at købe sine produkter og ydelser. Dog forudsætter dette, at man kender sin målgruppe og målgruppens købsadfærd for, så man som virksomhed ved, hvad man vil med sin hjemmeside og kan skabe relevant indhold. Hvis ikke man kender sin målgruppe, ender man muligvis med at udvikle det “forkerte” design til sin hjemmeside, og henvende sig til den “forkerte” målgruppe, hvilket kan være katastrofalt for virksomheden.

Sørg derfor at være helt skarp på, hvad din hjemmeside drejer sig om, og hvem den henvender sig til, så designet af hjemmesiden kan sikre sammenhæng mellem virksomhedens brand, produkter og målgruppe.

2. Enkelt design – hold det simpelt!

Selvom det kan lyde nemt at holde det enkelt, kan det faktisk nogle gange være det sværeste i praksis. Hjemmesiden bør kommunikere virksomhedens hovedbudskab, og ikke være overfyldt med lange tekster, da folk sjældent læser hvert eneste ord på en hjemmeside. Derfor handler det om at tale til de besøgendes følelser frem for at tænke på at få så meget tekst ind på hjemmesiden som muligt. Jo mindre besøgende skal læse og huske af tekst, samt jo færre clicks de skal foretage sig for at komme til dét, de besøger hjemmesiden for, jo bedre er de i stand til at bearbejde dit content og komme til deres ønskede destination på hjemmesiden.

Dog skal det nævnes, at det i høj grad er afhængigt af, hvilken type hjemmeside, og hvor på hjemmesiden, det drejer sig om. Er der f.eks. tale om en informativ hjemmeside, evt. med mange blogindlæg, vil der naturligvis være mere tekst, end på en kommerciel hjemmeside, der udelukkende består af produktsider. I mange tilfælde er skillelinjerne dog blevet udvisket, og mange virksomheder har både en blog og kategorisider, hvor de sælger produkter/ydelser. Det er derfor vigtigt at understrege, at der ikke er et facit ift. for meget eller for lidt tekst på en hjemmeside. Det vigtigste er, at man som virksomhed opfylder search intent. Det vil sige, at man lever op til det som brugerne søger efter, deres intention bag søgningen, og som er selve årsagen til, at de har klikket på din hjemmeside. Hvis dit content på hjemmesiden opfylder search intent, vil hjemmesiden rangere bedre i Googles søgeresultater, og dermed forhåbentlig skabe størst værdi for læseren og den potentielle kunde.

Uanset virksomhed, er det vigtigt at have vigtigt content øverst på hjemmesiden, uden at den besøgende skal scrolle for meget for at finde frem til det relevante på siden. Forsøg også at lade områder være tomme for content, så du får et mere rummeligt og enkelt design, der kan være med til at balancere designet på siden, hvis der ellers er meget tekst og grafik andre steder på siden. Med såkaldt “white space” kan man få det vigtige budskab til at dominere, mens man skaber plads til sekundære budskaber længere nede på siden.

Der skal ligeledes være en rød tråd gennem hele hjemmesidens design. Dette hænger lidt sammen med det tidligere nævnte omkring samspillet mellem hjemmesiden og virksomhedens brand. Det er vigtigt, at man sørger for, at forsiden og de enkelte undersider hænger sammen, så der er sammenhæng på hele hjemmesiden. Samtidig med, at man sikrer et enkelt design, er det også i højere grad end nogensinde før, udbredt at bruge grafik såsom billeder, videoer og lignende som alternative måder at kommunikere ens budskab og brand.

Det ses f.eks. her hos Elit Scandinavia, hvor der er et gennemgående design på de respektive sider, men de gør også brug af både billeder og videoer på deres forside. Dette er med til at præsentere brandet ved første øjekast og gøre det tydeligt, hvad hjemmesiden indebærer og hvem den henvender sig til, som netop blev berørt i punkt 1 ovenfor.

3. Brugervenlighed – sørg for at hjemmesiden er nem at navigere rundt på

I forbindelse med den omtalte røde tråd og det enkle design, er det nærliggende, at man sikrer at hjemmesiden er nem at navigere rundt på. Det er naturligvis ønskeligt at brugere nemt kan finde, hvad de leder efter. Som tommelfingerregel, siger man at man maksimalt bør foretage tre clicks før man når den ønskede information på hjemmesiden. Derfor bør hjemmesidens design være gennemtænkt med henblik på en logisk opbygning af hele strukturen af hjemmesiden ift. de forskellige undersider.

Det er naturligvis også meget udbredt med søgefunktionen, hvor man hurtigt kan komme fra A til Z, omend dette typisk kun er nødvendigt for større hjemmesider med mange undersider. Det er ligeledes en god idé at etablere interne links mellem forskellige sider på hjemmesiden, hvor det giver mening.

Når man snakker brugervenlighed, kommer man heller ikke udenom, at hjemmesiden skal fungere optimalt på forskellige devices, særligt på smartphonen, da den benyttes i højere grad til at søge på nettet. Alle besøgende bør være i stand til at få det fulde udbytte ud af hjemmesiden, uanset hvilket device, de bruger. Forsøg derfor at teste hjemmesiden på mobil og sæt dig i brugerens sted for at sikre, at hjemmesiden virker optimalt på smartphone også.

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*