Forøg din livskvalitet med disse gode råd

Rigtig mange mennesker har travlt i dagens Danmark. Vi hører om børnefamilier der knap nok kan hænge sammen i hverdagen, og om unge og børn med stress og angst. Det er som om, at travlhed er blevet et ideal – også for dé mennesker, som ikke trives i det. For der er selvfølgelig mennesker og familier, der sagtens kan trives og blomstre med mange bolde i luften. Samtidigt er der også rigtig mange, der ikke nødvendigvis er skabt til det høje tempo. Det er individuelt, og intet er bedre end det andet.

Midt i alt det her er det bare vigtigt at mærke efter hvad der er rigtigt for dig. Hvis du kan mærke, at du måske er på vej i den gale retning, kan det være en god idé med et pusterum. Vi giver dig her nogle tips til, hvordan du kan skabe dig noget mere overskud i hverdagen. Hvis du giver dig selv tid og overskud, vil din livskvalitet også øges. Det er altid vigtigt at du en gang imellem stopper op og er kritisk overfor dén retning, dit liv bevæger sig i. Er du lykkelig? Ville du kunne blive mere lykkelig ved at ændre noget specifikt?  

Koncentration

Det første vi vil anbefale dig, lyder måske meget simpelt: Brug tid på at forøge din koncentration. Det lyder måske mystisk og banalt, men det kan virkelig hjælpe dig meget. Hvis du hele tiden har tankerne i tusinde forskellige retninger, så bliver det meget svært at gøre noget rigtig godt. Du kommer heller ikke til at være i nuet, og vil måske have oplevelsen af aldrig helt at være med. Dette kan have en rigtig negativ effekt på din livskvalitet. Øv dig derfor i at være i nuet, og kun have én ting i hovedet ad gangen.

Meditation

Et godt, praktisk tip til at få mere mentalt overskud i hverdagen, er at meditere. Det er faktisk videnskabeligt påvist at meditation kan øge din livsglæde og faktisk også forbedre dit helbred. Vi anbefaler derfor, at du får arbejdet meditation ind i din hverdag. Det kunne fx være i form af 5 minutters fast meditation hver morgen og/eller aften. Til de meget travle mennesker med småbørn og mange bolde i luften kan meditation dog også tage andre former. Du kan fx dyrke meditation når du alligevel er alene ude og lufte hunden. Drop podcast eller musik i ørene, og fokusér i stedet på naturens lyde, på din vejrtrækning, og på at slippe af med de ræsende tanker.   

Mindfulness

En meget populær måde at få mere ro i livet på, er med mindfulness. Helt basalt går det ud på at øve sig i at fokusere på én ting ad gangen, og frasortere distraktioner. Og her er vi netop tilbage til første pointe omkring koncentration. Hvis du lærer at koncentrere dig mere i hverdagen, er du allerede godt på vej med praktisk mindfulness. Du kan dog sagtens blive meget bedre til det ved at gøre brug af de mange bøger og kurser der findes på emnet. Man kan dog med fordel opsøge en psykolog, hvor man gennem dialog erhverver sig værktøjer til at kunne løse nuværende og fremtidige personlige problemstillinger. Disse problemstillinger kan let blokere ens vej til mindfulness. 

Kost

Ændring i kost er ikke kun relevant ifm. vægttab. Ved en omlægning af sin kost kan man påvirke sit overskud og livsglæde. Der er nemlig en stærk forbindelse mellem kost og sundhed og det mentale helbred. Det forskes meget i sammenhængen mellem kost og psyke for tiden, og forskere har opnået spændende resultater for, hvor stor en indflydelse kost har. Hos en kost psykolog kan man få effektiv kostvejledning, der kan afhjælpe tankemylder, angst og depression.

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*