GUIDE: Vigtige ting at huske ved bryllupsplanlægning

Bryllupsplanlægning

Bryllupsplanlægning er en omfattende og ikke mindst udfordrende opgave. Det er en af livets vigtigste begivenheder, og da de færreste har prøvet at arrangere et bryllup før, er det let at miste overblikket. Alle bryllupper er unikke, og det er næsten umuligt at finde en skabelon eller en huskeliste, som matcher alle. Men der er nogle overordnede råd, som er lige vigtige for alle forlovede, der ønsker at komme helskindede i mål med deres DIY kærlighedsfest. Læs med og bliv klogere.

1. Planlæg i god tid

Når man skal holde en stor begivenhed – en bryllupsfest – der skal være personlig og hvor alt skal forløbe gnidningsfrit på dagen, kræver det en stor portion planlægning. Selvom det kan lyde som et “let sluppet” råd, er det alligevel et yderst nævneværdigt et af slagsen: Vær i god tid! Ifølge gammel tradition skal vielsen ske inden for et år efter forlovelsen. I dag anses det dog mest en skrøne, og det er derfor helt op til jer, hvor længe I lader brylluppet vente. Men mange bryllupsleverandører har bookinger langt ude i fremtiden, og kommer I for sent i gang, bliver det meget vanskeligere at finde steder, musikere, fotografer m.v. der både passer til jeres ønsker og ikke mindst budget.

Sørg også for, at der ikke er noget, du “bare lige skal ordne” på dagen. Det kunne være petit ­fours, blomster eller vielsesringe – vi foreslår at købe vielsesringe 3 måneder før, men det er selvfølgelig helt op til dig om du køber den et år før eller ugen før. Husk på – selve bryllupsdagen er DIN dag, hvor du ikke skal stresse over noget. Det er en dag som du aldrig får tilbage, så det ville da være ærgerligt ikke at have nydt den til fulde. Sluk for din mobil fra morgenstunden – og nyd så de helt særlige timer.

2. Hvor skal I giftes?

Er det kirkeklokker, der kimer i din øregang når du forestiller dig dit bryllup? Er en borgerlig vielse på rådhuset mere jeres stil? Eller skal det ske i uformelle omgivelser, i parken eller derhjemme- det er et valg, I skal træffe. Der er et hav af muligheder, når det kommer til hvor I skal sige det famøse “ja” og I skal derfor finde ud af, hvor de perfekte rammer er til jeres bryllup.

3. Budget

Bryllupsbudget

Det er helt gratis at drømme, men om jeres drømme stemmer overens med det budget, der rent faktisk er at gøre godt med – ja – det er spørgsmålet. Det er meget vigtigt at finde ud af, hvor mange penge I vil (og ikke mindst har mulighed for at) bruge på jeres bryllup. Mange gange er drømmene for store og der må prioriteres. Derfor er det vigtigt at lave sit budget så tidligt som muligt, så det ikke pludselig er et af jeres største bryllupsønsker, der må streges fordi pengene er sluppet op.

4. Hvem skal med til jeres bryllup?

Venner og familie har nok allerede hørt den store nyhed. Selv hvis du ikke har delt blære-billeder af den smukke ring, som pryder din finger, kan det næsten ikke undgås at en enkelt lykønskning får sneget sig ind på din profil. Sagt på en anden måde: Hele jeres omgangskreds har højst sandsynligt hørt, at I skal giftes. Men det er jo altså ikke nødvendigvis alle dem, der skal inviteres til jeres bryllup.

Overvej hvorvidt I har lyst til at holde en stor bryllupsfest med venner og +ones fra nær og fjern. Eller om I derimod forestiller en mere intim fest, kun for de nærmeste? Et godt råd er at starte med at lave en “drømme-gæsteliste”, over alle de gæster, som I ønsker skal være med til at fejre jer. Hold så listen op imod budgettet. På den måde kan I få et overblik over, om det overhovedet er realistisk at invitere alle drømmegæsterne, eller om budgettets forudsætter, at I må prioritere.

5. Den helt rigtige bryllupspynt og den svære bordplan

Om I har valgt at jeres bryllupsfest skal udspille sig i haven, i sommerhuset eller i smukke lejede festlokaler, kan vi ikke komme udenom, at pynt, skal der til. Og når man skal finde den helt rigtige pynt til bordet, så skal det hele helst passe sammen. Mange vælger et farvetema, for at holde bryllupsudsmykningen elegant og sofistikeret. Det er jo trods alt ikke en børnefødselsdag, der er tale om.

Bryllupsplanlægning

Hos BestBryllup er det let og overskueligt at finde smukt bryllupspynt og borddækningsartikler, som passer sammen, fordi de netop har været så smarte at dele deres sortiment op i farvetema. Tag et kig og lad din indre OCD kurere, mens du svæver rundt i et farvekoordineret drømmeland.

Nå, og så til den svære bordplan. Bland kortene godt, når I laver bordplan, og placer de mennesker sammen, som har noget til fælles. Det er en god idé at der ved hvert bord placeres et MIX af både fremmede og ­velkendte ansigter. På den måde kan dine gæster føle sig trygge, men også møde nye venner på samme tid.

6. Husk at have helt styr på maden til den store dag

Der er intet mere ærgerligt end at sætte sig til bords og se, at menuen ikke rammer plet. Derfor er det en klar anbefaling herfra, at man er tidligt ude ift. indhente tilbud på madlavning, catering, baren mm. Skal der f.eks. være fri bar? Skal der hyres bartendere? Hvad med isterninger til festen?

Noget som altid er et sikkert hit, er at have kokke ude, som laver maden til arrangeret – frem for at få nogle til at lave noget i forvejen, som så bliver bragt ud. På Chefme’s side kan I læse mere om, hvordan I får en kok ud til jeres bryllup.

7. Vær smuk på den store dag

Særligt for bruden kan der være et stort pres på, hvordan man ser ud på bryllupsdagen. Ikke kun kjolen skal være perfekt, men også håret, huden, neglene og skoene. Det er derfor vigtigt, at du sørger for at pleje dit hud og dit hår rigtig godt op til brylluppet. Denne pleje afhænger af årstiden, og kan altså være lidt svær at få styr på. Der er dog hjælp at hente! Du kan her læse om at pleje sin hud og hår året rundt. Hvis du som brud ønsker at gøre noget ekstra ud af den store dag, kan du vælge at få lagt en professionel brude makeup. På den måde undgår du frygten i forhold til, at din makeup ikke bliver, som du ønsker det.

8. Få styr på det juridiske

Sidst men ikke mindst – få styr på alle de juridiske dokumenter før den store dag. Dette er bestemt ikke det mest eventyrlige punkt på listen, men ikke desto mindre et meget vigtigt et. Når man er et ungt og nygift par, så forventer man naturligvis at skulle tilbringe resten af livet sammen. Men livet er evigt uforudsigeligt, og der kan det før brylluppet være yderst relevant at sætte sig ind i, hvordan forholdets økonomiske og private forhold ændre sig, når I bliver gift. Nogle af disse forhold vil nemlig særligt have stor betydning for jeres privatøkonomi.

Uanset om I som par blot ønsker at skabe en øget fremtidig tryghed i forholdet med et testamente, en ægtepagt med særeje eller en fremtidsfuldmagt så er alle tre helt normale. Derudover kan det tilføje en stor mængde tryghed til ægteskabet, at der fra dag 1 er fuldstændig styr på forholdets juridske elementer.

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*