Huskeliste til din studietur

studietur

Studieturssæsonen er ved at være lige op over, og tusindvis af unge danske elever tager her i efteråret ud i verden for at opleve og lære om forskellige kulturer og samfund. For mange unge mennesker er det måske deres første tur udenlands uden forældre, hvilket også gør turen ekstra sjov. I dette indlæg vil vi give dig nogle gode råd, inden du drager ud i den store verden.

Huskeliste 

Der er en række vigtige ting, du skal huske, som stort set gælder på enhver studietur, hvad enten man skal til Beijing, New York eller Rom. Disse har vi samlet nedenfor.

    1. Pas: Det giver sig selv – men husk det nu!
    2. Det blå sygesikringskort (hvis I rejser i EU): Det giver jer de helt samme rettigheder til hospitaler, sygehus og generel lægehjælp som de lokale borgere, så husk at tage det med. Det er en af fordelene ved at rejse i EU! Det er meget nemt at få hjælp, hvis man har brug for det. 
    3. Rejseforsikring: Jeres lærere og skolen har måske sørget for, at hele gruppen er forsikret. Men hvis ikke, er det vigtigt, at I har en rejseforsikring på plads, særligt når I rejser ud af EU. 
    4. Praktiske sko: Der bliver gået meget på en studietur, det kan man ikke komme uden om. Det vil altid foretrækkes, at man går fra A til B, hvis ikke det er FOR langt. Men I kan altså godt komme til at skulle gå flere kilometer på en dag, da det kan være lettere, end at hele klassen skal med toget eller bussen. Så pak de praktiske sko (som løbesko) eller rejs eventuelt bare i dem. Det vil i sætte pris på at have med!
    5. Adapter: Det kan være smart at medbringe en adapter, der passer til den destination, I rejser til. Det er nemlig ofte billigere at anskaffe sig hjemmefra, end det er at finde den på destinationen. Derudover kan en powerbank være en rigtig god idé at medbringe. Det vil være godt at have strøm på telefonen, således at I kan kommunikere og ringe til hinanden, hvis der opstår problemer undervejs på turen. Og så I selvfølgelig kan tage en masse billeder – og løbende bruge telefonerne!

Forevigelse af jeres minder

Det er vigtigt at forevige minderne, når I er afsted. Tiden går rigtig hurtigt, fordi man er i godt selskab, og fordi man oplever en masse. Derfor vil vi råde jer til at tage en masse billeder, så I har en masse at se tilbage på. En anden god idé kan være, at I får designet og lavet jeres helt egne studietrøjer. Først og fremmest skaber den en speciel stemning på turen, når man er afsted. Dernæst er det en fed gimmick, der efterfølgende samler minderne fra en fantastisk tur. Man kan ofte designe trøjerne helt efter egne ønsker. Det kan være, man vil tegne et symbol fra den by, man skal besøge! Mulighederne er egentlige uendelige, og det er nærmest et must-have på jeres studietur. 

studietur

Hvilken destination skal I besøge? 

Der er utallige fede destinationer derude, og mange seværdigheder at opleve de forskellige steder. I denne guide kan du læse meget mere om, hvad du kan opleve og se på rigtigt mange destinationer. Det vil give jer et godt overblik over det. 

Vi håber, at guiden har hjulpet dig godt på vej mod, hvad du skal huske, når I drager ud i den store verden. Rigtig god tur! 

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*