Inspiration til indretning af børneværelset

Skrivebord

Børneværelset er et af de rum i hjemmet, som skal indeholde mange funktioner. Der skal være plads til søvn og leg, tøj og legetøj. På babyværelset skal der måske også være plads til en pusleplads. Trænger børneværelset til en makeover, eller har du svært ved at finde plads til opbevaring af alt legetøjet på børneværelset? Læs med og bliv inspireret til, hvordan du skaber det perfekte børneværelse til dit barn eller dine børn. Vi har her samlet vores bedste tips til børneværelse inspiration.

Indretning af børneværelse

Børneværelset er et sted, hvor der skal være hyggeligt at være. Barnet skal have lyst til at være der, sove der og lege. Du kan derfor med rette indtænke dit barns interesser, og skabe et rum, hvor der er plads til at dit barns fantasi kan udfolde sig. Det kan gøres på mange forskellige måder. Vælger du de rigtige møbler, legetøj, opbevaring, dekoration og tekstiler, kan du opnå netop den børneværelse indretning, som du og dit barn drømmer om. Og det behøver faktisk ikke være dyrt. Der findes masser af billigt legetøj og billige børnemøbler i høj kvalitet.

Vi har en tendens til at tænke allermest i komfort og funktionalitet, når det kommer til indretning af børneværelset. Men det er vigtigt at vi ikke glemmer de detaljer, som skaber den fantasifulde stemning. Læs med og bliv klogere på de praktiske behov samt dem, som tilfredsstiller lysten til sjov og ballade.

Husk gulvplads og skrivebord

Når I indretter jeres børneværelse, skal I først og fremmest indtænke massere af gulvplads. Det skyldes den simple årsag, at mange børns lege foregår på gulvet. Om det er puslespil, togbaner eller byggeklodser, de leger med, er gulvet, hvor det sker. Det er vigtigt at give sine børn mulighed for at udfolde sig og lade fantasien få frit løb, allerhelst uden for mange begrænsninger. Derfor er det næsten allerøverst på listen at skabe fysisk rum til leg.

Skrivebord

 

En god måde at skabe plads på børneværelset er ved at bruge møbler i børnestørrelse. De er først og fremmest mindre end normale møbler, og fylder derfor mindre i rummet. Derudover er det lettere for børnene at føle sig hjemme i et værelse, som er indrettet i øjenhøjde og udelukkende til dem.

Én af de ting børnene har brug for, i børnehøjde, er et skrivebord. Her skal være plads til, at de kan enten sidde eller stå og udfolde sig kreativt. Et sted, hvor de kan male, spille, tegne, læse mv. Det er kun fantasien, der sætter grænser for, hvad børn kan finde på af lege, når de har de rigtige rammer på børneværelset.

Her på redaktionen er vi vilde med Kant by Lykkebo’s skrivebord til børn. Det er i virkeligheden en lækker hylde med læderrem, men hænger du den i barnets højde, bliver det pludselig et børneskrivebord. Det naturlige materiale giver et roligt og naturligt udtryk, og så kan skrivebordet jo flyttes højere og højere op på væggen i takt med at børnene vokser. Det er virkelig smart, for på den måde behøver man ikke skulle ud og finde et skrivebord i ny højde, hver gang barnet skyder i vejret. Skrivebordet kan desuden klappes ind mod væggen, så de ikke tager unødigt plads i rummet.

Med et skrivebord bliver man allerede vant til at have et fast arbejdssted og kreativt spot – hvilket er rigtig godt for børn. Her kan man evt. have en computer, hvor børnene kan lære at være kreative med programmer fra den teknologiske verden. Tidligere tegnede børn meget på papir, hvor det i dag også er populært på computeren. Ønsker du alligevel, at man kan hænge dit barns værk op på opslagstavlen, anbefaler vi en printer. Husk at købe godt med blækpatroner, så alle farverne kommer med.

 

Opbevaring på børneværelset

Opbevaring på børneværelset er i høj grad nødvendigt. Om det er bøger, legetøj, bamser eller børnetøjet, så er det nødvendigt, at det kan blive gemt væk. Således kan man – om ikke andet forsøge – at holde rummet nogenlunde ryddeligt. Til opbevaring på børneværelset er det en god idé med løsninger, som først og fremmest er praktiske. Dernæst dekorative.

Børneværelse

Reoler og skabe, hvor rod kan gemmes væk bag lukkede låger er altid en god idé. Derudover er det også belejligt med hylder til kurve eller æsker. På den måde kan man skabe system i barnets legetøj, så det er let at rydde op. Og let at finde igen, naturligvis. Når det er sagt, elsker børn når deres legetøj får lov at stå fremme. Derfor anbefaler vi også, at det ikke er alt, I gemmer væk i lukkede kasser. Indtænk hylder på børneværelset, hvor barnets legetøj kan stå til udstilling.

Skab hygge med legetøj og tekstiler

Bløde rammer til leg og tumult er en vigtig del af børneværelset. Lækre tekstiler – bløde puder og tæpper er perfekt til at skabe en hyggelig soveplads til både nattesøvn og dagslure. Derudover kan tæpper og puder på børneværelset bruges til at bygge huler og lege gemmeleg. Derfor er tekstiler af enhver slags en vigtig del af børneværelset.

En let og lækker tilføjelse af tekstil til børneværelset er et et gulvtæppe. Et blødt gulvtæppe giver dit barn mulighed for at lege uforstyrret og blødt på gulvet, hvilket vil være til stor glæde. Vælger I et gulvtæppe med et sjovt og kreativt design; det kunne være en bilbane, vil det give anledning til mange timers sjov leg på gulvet.

Sidst men ikke mindst er det vigtigt at udvikle og stimulere børn gennem leg og legetøj. Derfor anbefaler vi at I fylder børneværelset med skønne og bløde bamser. Bamser, som både kan agere hyggelige puder og sjove legekammerater. De rette puder og bamser vil også være dekorative i børneværelse indretningen, og allervigtigst bidrage til dit barns trivsel og velvære på børneværelset.

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*