Hold dig sund som ambitiøs sportsudøver

Sport er sundt, og det holder kroppen i gang. Dét ved de fleste. Dog kan for meget sport faktisk godt være usundt. Først og fremmest kan sport på et højt niveau belaste din krop på en uhensigtsmæssig måde, og hvis du ikke er forsigtig kan du få mange skader. Derudover er der dog en del andre problemer man skal holde øje med som sportsudøver. Det er ikke ting, der behøves være et problem, så længe du er opmærksom på dem. Dog er de netop vigtige at være opmærksomme på – særligt hvis du ønsker at tage dit sportslige talent til sit fulde potentiale. Her gennemgår vi hvordan du kan passe på dig selv, og få hjælp af bl.a. En mentaltræner til at få styr på det hele.

Det sunde sind

Noget af dét folk sjældent er opmærksomme på ift. Sportsudøvning på et meget højt niveau, er at det kan have en effekt på dit sind. Og selvom fysisk udfoldelse udløser endorfiner i din hjerne, er det ikke nødvendigvis udelukkende positivt for dit mentale helbred. Med talent kommer opmærksomhed, og med opmærksomhed kommer præstationspres. Det er ikke alle, der er lige gode til at håndtere dette pres. Er man mentalt mindre rustet til presset, kan det have rigtig uheldige konsekvenser for ens psykiske velvære, og dét kan i sidste ende skade ens præstation i sporten. Hvis du bliver overvældet af pres og negative tanker omkring dig selv og din præstation, har du ikke overskud til at fokusere 100% på din sport.

Er du meget ambitiøs omkring din sport, er det vigtigt at tage præstationsangst og andre “forstyrrende” elementer i opløbet. Så når de ikke at udvikle sig. Hvis du tager dem i forkøbet, når de aldrig at bremse din sportslige udvikling eller hæmme dit potentiale. Ofte er det svært at bearbejde alene. Derfor anbefaler vi at du tager kontakt til en sportspsykolog, der kan arbejde med dig og din sport på en professionel og struktureret måde.

En krop i balance

Sindet er som sagt ofte meget overset i sportens verden. Det er kroppen til gengæld ikke. Det er jo dén, der skal bære dig igennem sporten rent fysisk. Det er også her du vil opleve de mere akutte problemer. Alvorlige fysiske skader kan sætte dig ud i hele sæsoner, eller potentielt forevigt. Derfor er det ekstremt vigtigt, at du er meget fokuseret på at strække godt ud både før og efter dine træninger. Derudover er det vigtigt, at du ikke ignorerer evt. Smerter du oplever i din udøvning. Det er let at prøve at ignorere en ny ømhed i et led, fordi man ikke gider skulle tage en pause fra sporten. Dog er det vigtigt at du lytter til din krop. Hvis du ignorerer faresignalerne for længe, ender de måske med at blive til mere alvorlige skader, der virkelig kan påvirke din karriere negativt.

Så ligesom med det mentale, er det bedst at tage det i opløbet, før det ender med at få rigtige og længerevarende konsekvenser for din karriere.

Konklusionen på dette skriv må være, at det er vigtigt at mærke efter, om alt er, som det skal være. Er det ikke dét, så stop op, og vær ikke bange for at søge hjælp og vejledning.

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*