4 tips til en bedre ferie

Er din udenlandsferie booket og afgangsdatoen nærmer sig? Så er der et par gode tips du kan følge for at få den bedst mulige ferie og minimere chancen for uforudsete hændelser.

Minimer chancen for jet lag

Skal du på et oversøisk fly er der en stor chance for at du kommer til at opleve jet lag i de efterfølgende dage. Det kan være en stor hæmsko for en god start på ferien, hvis du føler dig dvask og træt de første par dage. Og særligt, hvis du ikke er afsted i meget mere end en uges tid.

Der er heldigvis lavet meget forskning i, hvordan man kan nedsætte symptomerne for jet lag. Og det har vist sig, at man ved at ændre sin kost før, under og efter flyturen kan gøre meget for at minimere jet lag. F.eks anbefales det at undgå slik under flyveturen og holde sig hydreret hele rejsedagen igennem. Du kan læse en mere dybdegående liste over, hvad man bør spise for at undgå jet lag her.

Få passet dine kæledyr et trygt sted

Det er ikke alle der er så heldige at kende nogen i omgangskredsen, der kan passe hunden eller katten over en længere periode. Der findes både hundekenneler og hundepensioner, som kan være fine pasningsformer, men det kan være de er overbooket i ferieperioden, eller der måske ikke ligger en i nærheden af dig. Et fantastisk alternativ, som samtidig også beskytter din bolig mod indbrud mens du er væk, er privat hundepasning. Her er det nemlig muligt at få en privat hundepasser til at flytte ind i dit hjem, mens du er væk og passe hund og hus samtidig. Mange hunde trives heller ikke optimalt i fremmede miljøer i selskab med mange andre hunde, og det vil derfor være en stor glæde for din hund at blive passet i eget hjem.

Tjek vejrudsigten – grundigt!

Om du skal sydpå ned til varmen eller mod køligere himmelstrøg, så er det vigtigt at du har pakket til det klima, der venter dig på feriedestinationen. Du bør derfor tjekke vejrudsigten for den periode du er afsted. Visse steder er der regnsæson i vores sommerferie, og regntøj er derfor en god idé at medbringe. Andre steder kan temperaturen dykke betydeligt om natten og en varm trøje skal derfor ikke glemmes blandt alt sommertøjet. Du kan finde udførlige pakkelister til både varme destinationer og kolde destinationer.

Forbered dig på hjemkomsten

Har du været væk i mere end en uge vil de fleste ting i dit køleskab være for gamle når du kommer hjem. Og har du taget et nattefly hjem er der formentlig ikke det store overskud til at kokkerere på selve hjemkomstdagen.

Du kan være på forkant med det manglende overskud de fleste af os oplever på hjemkomstdagen ved at bestille færdiglavede nemme retter til levering på dagen på forhånd. På den måde kan dig og din familie få et lækkert hjemmelavet dansk måltid uden du selv har skulle bruge energi ved kødgryderne.

God ferie!

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*