7 klassiske opskrifter med et friskt twist

Holder du stadig af de gode klassiske danske retter, men savner inspiration til, hvordan du kan pifte dem op?

Så giv disse 7 klassiske opskrifter et kig. Gældende for dem alle er, at der er tilføjet et lille twist til retten. Men selvfølgelig uden, at retten bliver uigenkendelig. For der er jo en grund til, at disse retter bliver ved med at være favoritter i de danske køkkener.

1. Mørbradgryde

I denne klassiker er der tilsat jordskokker, som går utroligt godt til svinekød. Udover det er fløden skiftet ud med blomkålspure, som gør retten mere frisk.

Om du vil helt vælge at undvære piskefløden er dit valg, men du kan jo prøve at se om den kan undværes i første omgang.

Find den fulde opskrift her: Mørbradgryde

2. Kylling i Karry

Få andre retter har så dejlig en kraftfuld smag som kylling i karry. Og så bliver den som kødsovs endda bedre som tiden går.

Den skønne smag i kylling i karry skyldes b.la. Karryen, og i denne opskrift er der brugt en særlig indisk karry, som hedder Mandala.

Find den fulde opskrift her: Kylling i karry

3. Frikadeller

Frikadeller kan laves i mange lækre versioner uden, at sværhedsgraden bliver for høj. Du holder nok mest af den frikadelle-udgave som din mor lavede, men prøv denne, hvor salvie og citron er tilføjet.

Hvis du ikke troede frikadeller kunne smage bedre end den helt klassiske version, bør du give denne et forsøg, velbekommen.

Find den fulde opskrift her: Frikadeller

4. Chili con Carne

En af de største favoritter blandt voksne og børn i Danmark er en god gang chili con carne. Der er en generel stor uenighed i, hvorvidt chokolade bør være en del af retten eller ej. Men ifølge denne opskrift skal du give den gas med både 100% chokolade og tørret Karl Johan svampe.

Find den fulde opskrift her: Chili con Carne

5. Lasagne

I denne lasagne-opskrift er både mælk og pastaplader undladt. På den måde kan dem, der ikke er så vilde med den slags også være med. Til gengæld er der tilføjet blomkålspure, der gør retten en tand sundere.

Find den fulde opskrift her: Lasagne 

6. Boller i Karry

Denne opskrift er faktisk en basis opskrift, men det opfordres til at tilsætte de grøntsager man selv synes passer i retten. Udover det er farsen spicet op med herlige krydderier, hakkede friske krydderurter og lidt dijon sennep.

Find den fulde opskrift her: Boller i karry

7. Kødsovs

Det er godt nok ikke en klassiker fra det danske køkken, men høfligt lånt fra det italienske.

Igen opfordres kokken her, til at tilføje hvad end af grøntsager, svampe og krydderier, der føles for. F.eks. Er tørrede Karl Johan svampe også utroligt lækre i din kødsovs.

Find den fulde opskrift her: Kødsovs / Sauce bolognese

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*