Corona satte sidste år en gevaldig stopper for backpacker-eventyret for mange unge. Med vacciner på plads tyder det på, at det igen i år vil være muligt at drage afsted på eventyr.
Forberedelsen bør dog starte nu. Der er nemlig en del ting, som er værd at have styr på inden afrejse.
Forbered dig i god tid
Er du godt forberedt kan det ikke gå helt galt. Kort sagt handler det især om at tage kontakt til andre, der også har været afsted og høre om deres oplevelser og erfaringer.
Der findes både bøger såvel som en masse online blogs og YouTube-videoer, hvor du frit kan samle inspiration fra, hvis du ikke kender nogen.
Inden du rejser afsted anbefaler vi dig desuden at tjekke Udenrigsministeriets rejsevejledning, så du altid er opdateret på myndighedernes officielle retningslinjer. Der både er og vil ske forholdsvis markante ændringer henover de kommende måneder, i takt med at flere lande når længere frem i deres respektive vaccine planer.
Forberedelser bør ikke alene gå på at skaffe flybilletter og overnatning. De fleste har heller ikke skabet fyldt af outdoor-grej, hvorfor det kan være relevant at se ind i, hvorvidt du har det rigtig tøj til rejsen. Der vil med stor sansynlighed være et meget anderledes terræn, der hvor du rejser hen.
Spar op nu
Ingenting i verden er gratis. Det må man også sige gælder for en backpacker-tur. Ofte er du afsted i en lang periode og du bevæger dig over lange afstande. Det sætter en række krav til mad, drikke, overnatning og transport.
Alt efter hvor du befinder dig i verden kan der naturligvis være enorme forskelle på prisniveauet. Formentlig vil det også være langt billigere, end det du kender fra dit eget lokale område her i Danmark.
Det er svært at sige noget fast, men forvent med al sandsynlighed at du i hvert fald bruger minimum 8-10.000 kroner per måned.
Mange unge vælger derfor også at tage et studiejob eller ufaglært job i mellemperioden efter deres uddannelse slutter. Så kan man tjene nogle penge henover sommeren og i løbet af efteråret. Det er i hvert fald en oplagt mulighed, medmindre du har en stor opsparing liggende.
Vælg med hjernen og hjertet
Selvom planlægningen er vigtig, så er en backpacker-tur også din mulighed for at se og opleve noget, som du muligvis aldrig kommer til at se igen. Hvis alt planlægges til den mindste detalje kan det derfor godt spolere det uforudsete og mystiske.
Måske du møder andre lokale eller backpackere, som du falder i snak med og aftaler at tage på eventyr med.
Derfor er planlægning med hjernen super fornuftigt – også i forhold til din økonomi – men sørg for at indlæg buffere i din tid og i dit budget til at tage på uforudsete oplevelser.
10 populære destinationer
Selvom det er forskelligt, hvor i verden backpackere typisk rejser, så er der en række lande/destinationer, der går igen og som er populære.
Herunder har vi samlet 10 af nogle af de mere populære rejsedestinationer.
- Thailand
- Australien
- New Zealand
- Malaysia
- Tanzania
- Peru
- USA
- Vietnam
- Fiji
- Brasilien
Be the first to comment