Bryllupsgaver – find inspiration til den perfekte bryllupsgave

Bryllupsgaver

Man bruger en hel dag på at fejre kærligheden mellem det nygifte par på den store dag – men nogle gange bruger man også flere måneder på at stresse over den helt rigtige bryllupsgave. Er du én af dagens hovedpersoner, er du højst sandsynligt på udkig efter den helt rigtige morgengave at forkæle din (snart) livspartner med. Skal du være gæst til en kærlighedsfest, er det en gave til parret, du nok stresser over. Og er du bedste veninde til bruden, skal du helst være en gave i dig selv. Læs med og find ud af, hvordan du giver den bedste bryllupsgave.

Den perfekte morgengave – til hende og til ham

En morgengave er en ældgammel tradition. I vores moderne ører lyder et sådan koncept ret så romantisk. Men det har det faktisk ikke altid været. I gamle dage var morgengaven til kvinden nemlig en stor sum penge fra manden, udelukkende med det formål at sørge for, kvinden havde penge, i tilfælde af at der skulle ske manden noget, og kvinden ville stå uden forsørgelse. Morgengaven til bruden havde altså en ret så praktisk funktion.

I dag er morgengaven en romantisk gestus. En kærlighedsgave om man vil. Det er stadig mest udbredt at manden giver bruden en morgengave, men flere kvinder er (i ligestillingens tegn måske?) hoppet med på vognen. Ifølge traditionen skal morgengaven foræres morgenen efter brylluppet. Men i vores tidsalder er der også mange der foretrækker at udveksle kærlighedsgaver på selve bryllupsdagen. Og det er der for så vidt heller ikke noget i vejen for. Why wait?

Smukke smykker til bruden

Én af de mest populære morgengaver til kvinden er smykker. Og med rette. For et smykke er en romantisk luksus, som de fleste kvinder elsker at få. Især til minde om en bestemt dag eller tid. Og der er mange varianter at vælge imellem på den konto. Har din kommende kone allerede et hav af øreringe eller halskæder, kan du fx overraske hende med et smukt armbånd.

En rigtig god idé er at indtænke et personligt element i din morgengave. Er det et smykke, du ender med at købe, kan du med rette vælge farvede sten eller perler, som matcher din bruds øjenfarve. Så er der ikke et øje tørt.

Manchetknapper som bryllupsgave

Smykker er ikke længere forbeholdt kvinder. Mange moderne mænd sætter pris på et maskulint smykke, som understreger hans særlige stil. Men men men, det er nu ikke alle mænd der endnu er helt trygge ved tanken om at bære læderarmbånd og halskæder. Bevares. Er din mand en smule smykkeforskrækket, er et par manchetknapper den perfekte morgengave. De har samme effekt (og størrelse) som et smykke, men er tilegnet hans jakkesæt og kan fås i mange designs og kan bruges både til hverdag og til festlige lejligheder.

Gaveidéer til parret

Er du GÆST til kærlighedsfesten, skal du også ud og have fingrene i en gave. Og da der er to hovedpersoner på denne festens dag, er det en pargave, du skal finde. Men hvad kan både mand og kvinde bruge – og blive lige glade for, spørger du måske dig selv. Jo, nu skal du høre.

Ting til hjemmet er noget af det bedste, du kan bringe med dig under armen, til kærlighedens fest. Først og fremmest symboliserer en gave til hjemmet, at du støtter op om parrets fælles hjem og det liv, de skal til at bygge (videre) op, sammen. Herudover er det helt simpelt en gave, som ikke er forbeholdt hverken den ene eller den anden part. Om det er en fin lampe til belysning, en krukke eller en vase, der passer bedst ind i de nygiftes univers, ved du bedst.

Når det er kærligheden I fejrer, gør det ikke noget at lege med symbolikken. En anden fin tanke er at give det nygifte par en rejsetaske eller weekendtaske, for at “skubbe” dem på flere romantiske getaways. Hos Pia Ries kan du finde tasker med et ret så uni-sexet design, som kan bæres af både brud og gom. Det er da perfekt!

Den bedste bryllupsgave du kan give er en hjælpende hånd

Det er ikke let at arrangere et bryllup. Har du selv prøvet det, kan du nok genkalde den hovedpine, der følger med. Har du været vidne til en venindes bryllupsplanlægning, har du nok også bemærket den ekstra korte lunte, hun besad i denne tid. Derfor er én af de bedste gaver du kan give, en hjælpende hånd. Om det er til gæstelisten, i forbindelse med bryllupspynt eller et øre til brok, der er brug for, er din hjælp i høj kurs.

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*