Dyrk motion
Træning er med til at give dig energi og overskud, også selvom det kan virke uoverskueligt. Hvis du ikke føler, at du har overskud til en løbetur eller tur i fitness, kan en simpel gåtur eller luntetur i let tempo også være rigtig godt og give dig fornyet energi. Hvis du alligevel gerne vil i gang med træning, men ikke har lyst til at skulle i et fitnesscenter, kan du nemt træne hjemmefra med et online træningsprogram. Dette kunne eksempelvis være et program med fokus på; flad mave, gravid træning og efterfødselstræning.
Du behøver ikke nødvendigvis få pulsen helt op i det røde felt. En rolig omgang yoga på ti minutter hver morgen kan være nok til, at du får centret dig selv og finder energien til at kunne komme igennem dagen på. Hvis du gerne vil forpligtige dig selv, kan det være en idé at købe en yogamåtte. Bare husk at vælge en yogamåtte med den rette tykkelse, skridhæmmelse og materiale. Det går ikke, at du fravælger yogaen, fordi du er allergisk over for latexplastikken i måtten.
Pauser
Husk at hold pauser. Om det så blot er en gåtur, eller en weekend bare for dig selv, er det vigtigt med pauser i hverdagen. Det kan også være, at du bare lige skal gå udenfor på arbejdspladsen i 10 minutter indimellem. Det vigtige ved pauser er, at du får samlet tankerne og får et øjeblik væk fra de elementer i hverdagen, der kan være stressende.
Søvn
Søvn er ikke overraskende alfa omega for mere energi. Husk derfor at få din søvn! Det kan være fristende at blive længe oppe om aftenen, med hvis du ved, at du skal tidligt op og føler at du ofte mangler energi – så prioriter at gå lidt tidligere i seng. Har du svært ved at sove, så prøv at undgå koffein efter kl. 16 og hold igen med hård fysisk aktivitet om aftenen. For mange er det dog ikke deres egne søvnvaner der er problemet, men derimod en snorkende partner der holder en vågen. Heldigvis findes der måder at reducere snorken på, såsom en snorkespray – det kan du blive meget klogere på her.
Gode kostvaner
Mad og ilt er de elementer, der skal give kroppen energi. Spis dog drik derfor sundt og varieret, så du giver din krop de bedste forudsætninger. For meget fed og forarbejdet mad tynger kroppen, og kan dræne dig for energi. Med en varieret og fiberrig opretholder du et stabilt blodsukker, som er med til at give dig energi. Dermed ikke sagt, at der aldrig er plads til sukker eller andre usunde sager, men hold igen, så du ikke overbelaster din krop. For mange kan det dog svært at finde balancen mellem kost og motion, og derfor kan man med fordel få hjælp ved kostvejledning hos en professionel.
Drik nok vand
Vand er med til at ilte kroppen og er derfor også afgørende for, om du har energi. Drik derfor 1,5-2 liter vand om dagen. Synes du at det er kedeligt at drikke vand, så prøv at putte citron eller frugt i vandet for at give det smag, eller suppler med danskvand.
Træn dit åndedræt
Som skrevet ovenfor, så er ilt afgørende for vores energiniveau. Ilt giver nemlig vores celler den energi de har brug for, for at holde kroppen i gang. Er der mangel på ilt i kroppen, vil et typisk symptom være træthed. Så husk at kom udenfor og at få luftet ud.
Derudover, så er dit åndedræt nøglen til bedre iltoptagelse. De fleste af os tror, at vi trækker vejret som vi skal. Desværre, så tager de fleste af os dog for mange, korte og hurtige åndedrag, i stedet for dybe åndedræt, der kommer helt ned i maven. Træn dagligt dit åndedræt gennem åndedrætsøvelser eller prøv en åndedrætstræner, der guider der gennem åndedrætsøvelser og løbende måler din lungekapacitet og styrke.
Lyt til dig selv
Lyt til dig selv og luk ikke af for, hvad du reelt har brug for. Har du for meget at se til, så er det helt okay at sige nej til aftaler eller ekstra opgaver. Jo bedre du lytter til dig selv og hvad du har brug for, jo mere energi vil du få. Hvis du for eksempel mærker, at en aftale stresser dig, så er det okay at aflyse eller gå lidt tidligere!
Prioriter!
Du kan ikke nå alt, og hvis du føler at du har for meget at se til, så prioritér dine opgaver. Hvad er vigtigst og hvad kan vente? List dine opgaver ned efter hvor presserende de er, og kryds af når du er færdig. Det giver dig et bedre overblik og mindsker den stress, som kan være så drænende for energi.
Be the first to comment