Gavetips til børn – drenge såvel som piger

De fleste der har skulle købe gave til et barn ved, hvor svært det kan være. Mange skelner groft mellem om der er tale om en gave til en dreng eller pige, men der findes bestemt også gavemuligheder, som kan afdække både drenge og pigers ønske. Denne artikel kommer med bud på gaveidéer til børn, uanset om det er til en dreng eller pige.

LEGO

En sikker vinder for mange er legetøj fra LEGO. Der findes i dag stort set ikke det, børn ikke kan bygge af LEGO. Hvad end det er figurer, slotte, skakspil eller drager fra Harry Potter eller Disney figurer og slotte, kan man bygge det i LEGO. Det gode ved LEGO, foruden både at være til drenge og piger, er at det giver børn mulighed for kreativ leg. Når børn leger med LEGO, træner de deres evner i at regne ud, hvordan klodserne skal sættes sammen. Klodserne kan bruges på mange forskellige kreative måder, som giver timevis af underholdning. I virkeligheden benyttes LEGO klodser af både af alle aldre; voksne såvel som børn. Det er kun fantasien, der sætter grænser, hvilket gør LEGO utroligt populært, også fordi man kan få legetøjet i så mange forskellige temaer.

Legen består både i at bygge hvad som helst med klodserne, men også i at lege med de færdigbyggede figurer, slotte, osv. efterfølgende. LEGO klodserne er derfor et utroligt godt alternativ til iPad’en, som mange børn får fingrene i i en tidlig alder.

 

Oplevelser

Mange børn ønsker sig ofte materielle ting, såsom legetøj eller bamser, men ligesom folk i de fleste aldre elsker, kan børn også godt lide at få en oplevelse som gave. Det er måske ikke altid man ved, hvilke oplevelser man ønsker sig, og det gælder i virkeligheden ofte både for børn og voksne. Derfor kommer vi her med forslag til, hvilke oplevelser du kunne vælge at give dit barn i gave.

  • En tur i zoo
  • På opdagelse i Eksperimentarium
  • Besøge et museum
  • Biografbilletter
  • Sportsevent

Der findes naturligvis mange flere oplevelser man kan give i gave, men dette er blot nogle enkelte idéer som inspiration.

 

Brætspil og puslespil

Brætspil og puslespil kan findes til børn i mange aldre og er spil, som kan samle hele familien eller blot spilles af barnet selv. De findes i utroligt mange varianter og kan både bidrage med sjov, stimulering og udfordring for barnet. Afhængig af barnets alder, kan du vælge et spil, der er mere eller mindre udfordrende. Eksempler på brætspil kan være alt fra strategispil, Matador og skak og der findes stort set ikke grænser for puslespil. Brætspil og puslespil kan i høj grad være med til at øge koncentrationsevnen hos barnet og også være afstressende for far og mor til barnet. Spillene er derfor en genial gaveidé, som kan bruges af hele familien, og som børn vil elske.

 

Bøger

Mange af de ovennævnte ting ved brætspil og puslespil, gælder også for bøger. Uanset om det er bøger, der bliver læst op af mor eller far, eller bøger som barnet selv kan læse, giver det en mulighed for barnet at fordybe sig. Der er utallige bog genrer indenfor skønlitteratur såvel som faglitteratur, og der er derfor rig mulighed for et barn at blive klogere eller lade tankerne flyve i en fantasifuld bog. Bøger er derfor også med til at øge børns koncentration og indlevelse.

 

Pokémon bamser eller kort

De fleste børn elsker også bamser. Der findes naturligvis et hav af forskellige bamser fra forskellige tegneserier, film, spil og meget mere. Dog er nogle bamser mere populære end andre og her er Pokémon bamser særligt populære. Hvis et barn er fan af Pokémon, kan du med garanti finde en bamse som barnet vil elske, og som vil være en tro følgesvend alle steder. Der er forskellige karakterer som for eksempel Snorlax, Pikachu, Blastoise og mange andre, som er ekstremt populære hos børn. Selvom Pokémon har eksisteret i mange år, har de formået at bevare interessen hos folk, børn såvel som voksne. Det er stadig ligeså populært at samle på Pokémon kort i dag, som det var tilbage i 90’erne, hvorfor disse kort også er en god gaveidé til et barn, hvad enten barnets interesse er at samle på eller spille med kortene.

 

Udendørsaktiviteter

Der findes naturligvis utroligt mange udendørsaktiviteter. Det gode ved disse er, at børn kan komme ud og røre sig og samtidig have det sjovt. Det er væsentligt bedre end at børn, sidder indenfor dagen lang og f.eks. spiller computerspil. Man kan eksempelvis give haveredskaber eller en insektlup i gave, da mange børn synes det er sjovt at gå med mor eller far og grave lidt i jorden. Det kunne også være et spil stangtennis eller en bold af hvilken som helst art.

De nævnte gaveidéer kan naturligvis bruges som inspiration og forhåbentlig sætte gang i fantasien hos den der skal købe en gave til et barn.

 

 

 

 

 

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*