Pift din spisestue op med disse gode tips

Spisestue

Spisestuen er et af de rum, hvor mange gode stunder finder sted. Et rum, der symboliserer fællesskab og fungerer som et samlested for familie og venner. De mange timer omkring spisebordet kræver, at man har nogle praktiske spisebordsstole, der er rare at sidde i. Dog er det samtidig en rar følelse, hvis de også er pæne at se på. I dette blogindlæg kommer vi med 4 tips til, hvordan du kan tilføje mere liv til din spisestue! 

 

1. Skab et hjem, der afspejler, hvem DU er 

En spisestue skal rumme mange forskellige møbler og praktiske funktioner. Spisestuen skal selvfølgelig indrettes på en praktisk måde, så de daglige hverdagsprocesser forløber som de skal. Det er vigtigt, at man ikke kommer for sent ud af døren og starter dagen med et højt niveau af kortisol. 

Dog er spisestuen samtidig det sted, hvor I som familie samles, når der skal laves lektier, spises aftensmad eller spilles brætspil. I bruger altså en del timer sammen i dette rum, og derfor bør I indrette det ud fra jeres forskellige personligheder. Det skaber en god energi, når I alle får lov til at sætte jeres præg på rummet. Samtidigt forstærker det følelsen af nærvær og gør spisestuen til et sted, som I har kreeret sammen. 

 

2. Udnyt pladsen i rummet og vær modig

Størrelsen på rummet er naturligvis med til at afgøre, hvad der er muligt, og hvad der ikke er. Hvis rummet er stort, og formen tillader, kan det være en god idé med et aflangt spisebord. På den måde får I plads til en større forsamling. Hvis jeres spisestue ikke tillader det store, bør I overveje, om et rundt spisebord er den rette løsning for jer. Skal jeres spisebordsstole være lavet af træ? Eller tør I være lidt modige og prøve kræfter med nye farver og eventuelt spisebordsstole i velour betræk? Lyt til jeres mavefornemmelse og gå med de valg, der er rigtige for jer. Men vær ikke bange for at kaste jer ud noget andet, end det I er vant til. 

Men når det er sagt, betyder det ikke, at det ikke også skal være praktisk. Når I vælger spisebordsstole er det nemlig vigtigt, at I måler højden fra gulv til bordkant, så jeres spisebordsstole passer i højden med bordet. Vi ønsker naturligvis ikke, at I får ondt i ryggen som konsekvens af de mange timers hygge omkring spisebordet. 

Hvis I ønsker at gøre spisebordet til samlingsstedet for jeres familie, kan I med fordel placere det tæt på køkkenet. Men hvis udsigten fra jeres køkkenvinduer er noget udover det sædvanlige, kan det være, at I bør stille bordet langs vinduerne. 

 

3. Har I opbevaringsplads nok i jeres spisestue? 

Ud over placeringen og valg af spisebord og spisebordsstole, bør I også kigge på, om den tilgængelige opbevaringsplads er tilstrækkelig for jeres behov. Det er hyggeligt at putte nipsting op her og der, men nogle af disse ting er sæsonprægede og skal ikke stå fremme hele tiden. Ligeledes skal servietter, spillekort, cd’er til radioen ikke ligge fremme hele tiden. Med ekstra opbevaringsplads kan I have det lige ved hånden og hurtigt finde det frem. 

Nogle ønsker en større kommode, mens andre blot søger lidt ekstra opbevaringsplads. I den forbindelse bør I overveje, om I skal investere i en skænk. Det kan for eksempel være en skænk med hjul, hvis I ønsker lidt ekstra råderum ved spisebordet, når I har gæster på besøg. Det kan også være en høj moderne skænk med hylder og skuffer, hvis I er i kritisk mangel af opbevaringsplads. 

 

4. Mangler du inspiration? 

Det kan være lidt vanskeligt at træffe indretningsmæssige beslutninger, når der er et hav et muligheder på markedet. Selvom vi anbefaler, at I springer ud i det, kan I med fordel finde inspiration hos større møbelvirksomheder såsom IKEA. På Google kan I også finde eksperter med indretningsblogs, der kan inspirere jer til at gå i en specifik retning. 

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*