Sådan gør du din mor glad på mors dag med et meget lille budget

mors dag

Dette indlæg er sponsoreret

Den anden søndag i maj ved alle, hvad er for en dag. Det er en helt særlig mærkedag. Det er nemlig mors dag. Det er dagen, hvor du gerne vil vise din mor, hvor meget hun betyder for dig. Allerhelst ville du købe en rejse sydpå til hende, men pengepungen er ikke engang til et restaurantbesøg. Herunder får du tips til mors dag, uden du stort set har en krone på lommen.

Du vil altid gå lidt ekstra for at glæde din mor på mors dag. Men det behøver altså ikke at koste dig en formue. Det er heller ikke sikkert, at det er den dyre gave, din mor vil blive mest glad for. Hun har blot brug for at vide, at hun stadig spiller en vigtig rolle i dit liv, og at du elsker hende. 

Herunder får du tips til mors dags-gaven, der ingenting koster. Du kan finde flere idéer til gaven til mors dag her.

Skriv et kort

Skriv et personligt kort til hende, hvor du skriver, hvor meget du elsker hende, og hvor meget hun betyder for dig. Hun har været med til at skabe en barndom for dig, som har været grobund for din vej ind i voksenlivet. Lad hende vide det gode udgangspunkt, hun har givet dig.

Hvis du er lidt kreativ, så laver du dit eget kort med billeder af jer sammen. Det kan både være nutidige billeder og billeder fra barndommen.

En buket vilde blomster

Hvis du bor på landet eller ud til eng og skov, så er det oplagt at plukke en buket vilde blomster til hende. Maj er fyldt med farver, og der er mange muligheder for at lave en flot buket. Måske er der en bestemt blomst, som du ved er hendes yndling.

En buket vilde blomster kan være lige så flot som en buket fra blomsterhandleren, og den er i hvert fald mere personlig.

Gør din mor glad med lidt ekstra service

Din mor vil helt sikkert også blive glad for lidt ekstra hjælp – så giv hende et hjemmelavet gavekort, hun kan indløse hos dig. Det kan være en hovedrengøring eller hjælp til haven. Det kan også være at vaske bilen eller give den et lille servicetjek, hvis du har forstand på det.

Du kunne også finde en måde at få hende ud af huset på, og så lade det være en overraskelse. Hvis du altså har nøgle til hendes hus eller lejlighed.

En dag kun for jer 

Det vigtigste ved mors dag er som nævnt ikke en masse gaver. Det vigtigste er, at det er en dag, hvor din mor er i centrum. Hvor du viser hende, hvor meget du elsker hende, og hvor meget du sætter pris på det, hun har gjort og stadig gør for dig.

Det bedste tip til mors dag, er derfor en masse kvalitetstid med din mor. Det er næsten det, en mor ønsker sig mest af sine børn. Det er mere værd end en dyr buket blomster eller en middag på en fin restaurant. Specielt hvis du er flyttet hjemmefra, og I ikke længere ser hinanden så tit.

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*