Tips til en hyggelig stue

hygge

I stuen tilbringer vi mange stunder, både alene og med venner eller familie. En hyggelig indretning er med til at skabe den perfekte ramme om hjemlig hygge. Mangler du idéer og inspiration til at gøre din egen stue mere hyggelig, så bliv her på siden.

Hjemmets stue har flere vigtige funktioner, som vi må tænke over, når vi indretter den. Der skal gerne være sofa, tv, opbevaring og måske endda computer og spisebord. Det er mange møbler i et rum, og derfor kan det være lidt af en opgave at få rummet indrettet bedst muligt.

Læs med her på siden, og få gode tips til en hyggelig stue.

Indretning af lille eller stor stue

Har du en mindre stue, er det en god idé virkelig at overveje hvert enkelt møbel. Husk, at fri vægplads og gulvplads automatisk får rummet til at virke både større og lysere.

Når du indretter en lille stue, bør du især tænke dig om, inden du investerer i større møbler. En hjørnesofa og et stort sofabord tager utrolig meget plads. Måske kan du nøjes med en topersoners sofa, en stol og et lille rundt sofabord på hjul?

Har du derimod en stor stue, kan den hurtigt komme til at virke upersonlig og bar, hvis den ikke indrettes godt. En rumdeler er genial til at dele rummet op og skabe små hyggekroge. En hylde eller sættekasse med personlige pynteting kan også gøre alverden for hyggen i rummet.

Sådan får du mere lys ind

Et godt lysindfald er vigtigt i stuen. Det får rummet til at virke større, mere rummeligt og ikke mindst mere hyggeligt.

Lyse overflader og lyse vægge er nok den nemmeste måde at sikre en lysere stue. Farven behøver ikke nødvendigvis være hvid. Det kan hurtig blive for klinisk. I stedet kan du overveje lyse pastelfarver.

Pas også på med store møbler eller lamper foran vinduerne. Når de blokerer for en del af lysindfaldet, betyder det mere for rummet, end du måske umiddelbart tror.

Hvis du bor i hus, kan det også betale sig at tage et kig ud ad vinduerne. Har du et stort træ eller en busk, der tager al lyset? Eller er dine vinduesruder slidte og mørke eller måske endda punkterede? Forbedringer på disse fronter kan komme til at betyde alverden for din stue.

Husk de personlige detaljer

Udsmyk dit hjem med fede og personlige møbler, der pifter stuen op. Der skal ikke meget til, det kan være alt fra en sofa, til en stol eller sågar bordlampe!

Vær ikke bange for farve og nips, når det kommer til de personlige detaljer i dit hjem. En stor grøn plante eller dine personlige souvenirers på en hylde er gode tips til en hyggelig stue.

Hvis du har mod på det, kan du også tapetsere en del af væggen. Det er en moderne og nem måde at gøre din indretning helt unik.

Skab rum og plads ved indgangen

Lad os slutte af med det første, du møder i stuen: Nemlig indgangen. Rigtig mange glemmer faktisk denne del af stuen, selvom den har stor betydning. Undgå store møbler lige ved indgangen af stuen, så rummet virker mere imødekommende for dig selv og dine gæster.

Til den vovede familie…

Der er mange måder, hvorpå man kan sætte et interessepræget og personligt touch på sin indretningstil. Hvis vi kigger på amerikanske modetendenser i øjeblikket, er det blevet populært at genindføre 80’ernes indretningstotem – nemlig akvariet. Selvom man måske tænker, at et akvarie kan virke direkte kikset – giver det alligevel en masse hygge og skønhed i hjemmet. Dette kan nemt integreres i vægge således, at det går i ét med det glatte look. Og med garanti vil smukke fisk, farver og akvarieplanter både virke beroligende og enormt æstetisk – og vil selvfølgelig være til stor begejstring for dine børn!
Akvarie behøver ikke nødvendigvis at være dyrt at vedligeholde, og man kan finde mange sites med billige fisk og fiskefoder!

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*