Sådan klæder du dig på som bryllupsgæst

bryllupsgæst

Der er mange ting, et brudepar kan bekymre sig om op til et bryllup udover bryllupsgæsterne: om de har fået fat i den helt rette bryllupspynt, om alle har koordineret deres gaveideer, så de nygifte ikke drukner i foodprocessorer eller om catering nu har husket tante Jyttes glutenallergi.

Det store skrækscenarie er dog, at bruden eller gommen blive overskygget af sine bryllupsgæster.

Som bryllupsgæst kan du give dem ro i sindet ved at tænke forud og planlægge din påklædning, så du viser din bedste side frem. At du skal tage hensyn til de nygifte, betyder dog ikke at du ikke får rig mulighed for at udtrykke sig selv – og måske vise din garderobe lidt frem. Hvis ægteparret ovenikøbet har valgt at gå hele vejen med pomp, pragt og ekstravagance, er du næsten forpligtet til at give dem et show.

Læs med og få et par idéer til, hvordan du dresser up til et bryllup, og stadig holder dig på god fod med de nygifte.

For kvindelige bryllupsgæster – kjoler i pastel

Mulighederne for beklædning til kvindelige bryllupsgæster er mange. Men en kjole er næsten altid et sikkert valg. Af hensyn til bruden er det bedst at undgå for nedringede kjoler. Du bør også undgå alt for stramme bælter, da et bryllup ofte har mange retter – og altid dessert. En plisseret nederdel er derfor ofte en god løsning.

Når det kommer til farverne på kjolen, er grønne, blå, jordfarvede eller mørke nuancer gode valg. Du bør undgå hvid og rød. Røde kjoler drager for meget opmærksomhed, og hvide, creme- eller champagnefarvede kjoler ligger for tæt opad brudekjolen. Fingerregel er, at du ikke må kunne forveksles med bruden, hvis de andre gæster ser dig ud af øjenkrogen.

Hvis du gerne vil have lidt vildskab ind i dit outfit, kan du gøre det med en øreringe i en boheme stil eller et farverigt halstørklæde. Varme skindhandsker eller en muffe er også anbefalet, hvis det er tale om et vinterbryllup.

For mandlige bryllupsgæster – jakkesæt, men med et ekstra touch

For mænd er tøjudvalget til bryllupper mere begrænset. Du er i jakkesæt, eller, hvis ceremonien er mere afslappet, en skjorte med måske en pullover. Tøjet må heller ikke være i for stærke farve. Med andre ord: når der bliver taget billeder af festen, skal kameraet ikke prøve at indstille lysstyrken efter din røde velourjakke med et broderi af en bengalsk tiger på ryggen.

Sorte, grå eller jordtoner er et godt valg. Et jakkesæt kommer dog i mange snit. Det bedste, du kan gøre for dit look, er at give dit udvalgte sæt til en skrædder en-to uger før brylluppet. Så kan du få rettet det til, så det passer dig perfekt.

Sæt prikken på i’et med nogle stillede manchetknapper, en farvestrålende lommeklud eller en flot slipsenål.

For alle bryllupsgæster – en unik rispose

Risposer er et must til bryllupper. Brudeparret eller deres forældre skal nok sørge for, at alle kan få lidt, men hvis du vil vise lidt overskud og stå lidt ud, kan du medbringe din egen unikke rispose. Det er en lille ting, der ikke bryder med det bryllupspynten, men giver dig for at vise dig frem. Du kunne eksempelvis matche din risposes farveskema med en af de farver, du har på.

Hvis brylluppet er i udlandet

Hvis brylluppet bliver holdt i udlandet, er der også logistiske udfordringer, du skal forberede dig på. Rent praktisk, er det en god idé at pakke vakuumposer, så du ikke skal slås med at pakke fem minutter før, du skal være i lufthavnen.

Er du stadig rådvild om, hvad du skal give til brudeparret på deres bryllupsdag, kan du læse vores inspirationsguide til den perfekte bryllupsgave.

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*