Sådan styrker du din sociale sundhed

social sundhed

Selvom du måske spiser sundt, får tilstrækkeligt med søvn og har en aktiv livsstil, er der stadig en vital del af din generelle sundhed, der ikke tit bliver fokuseret på. Den sociale sundhed. 

Måske er det ikke et ord, du har hørt før. Alligevel kender du sikkert til følelsen af velvære, når du er sammen med andre mennesker, samt skaber og plejer dine relationer. Ved at fokusere på din sociale sundhed kan du både styrke dit mentale og fysiske velvære. Bliv klogere på hvad social sundhed helt konkret er, og hvordan du kan sætte fokus på det i din hverdag.


Hvad er social sundhed?

Når WHO definerer begrebet sundhed, definerer de det som en følelse af komplet fysisk, mental og social velvære, og altså ikke blot fraværet af sygdom eller svaghed.

Det indikerer, at du ikke blot bør sætte ind på den fysiske og mentale sundhed, men også den sociale del spiller en vigtig rolle. Social sundhed kan dermed defineres som vores evne til at interagere i og danne vigtige relationer med andre mennesker. Samtidig relaterer det til, hvor gode vi er til at tilpasse os forskellige sociale situationer. 

Forskning viser, at sociale relationer i en kvalitativ og kvantitativ forstand kan have en både langvarig og kortvarig positiv effekt for vores sundhed. 


Tegn på social sundhed

Men hvordan kan du så øge din sociale sundhed? Første step er at reflektere over dine relationer og dine egne behov. Du kan fx kigge efter disse tegn for god social sundhed:

  • At du føler en god balance mellem din sociale og personlige tid til dig selv
  • At du interagerer med personer i løbet af dagen
  • At du opbygger stærke venskaber
  • At du bruger dine venner og familie til støtte, når du har behov for det
  • At du er opmærksom på dine sociale behov og udfylder dem

Vil du have flere råd? så læs denne guide med 3 råd til en sund livsstil.

 

Social sundhed på arbejdspladsen

Vi tilbringer en stor del af vores dagligdag på vores arbejdsplads, og derfor kan du også med fordel sætte fokus på den sociale sundhed der. Et godt kollegialt samvær og hyggelige snakke i løbet af arbejdsdagen kan styrke din trivsel og forbedre den sociale sundhed. 

Både når du skal hen til kaffemaskinen, frokostbuffeten eller tekøkkenet kan du fx lade din telefon ligge, og i stedet gøre plads til at få en god snak med en kollega. 

Men I kan også prøve at lave nogle øvelser sammen, så I sætter fokus på at styrke sammenholdet. Prøv fx en social pause på video her. Det er en sjov måde at være sammen med dine kollegaer og kan give et ekstra smil på læben. Samtidig er det en fysisk øvelse, som bringer energi til jeres team. På den måde understøtter i både fysisk og social sundhed. 

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*